Knoglebevarende operationer
Alveolebevarende operation
I de fleste tilfælde udføres der en alveolebevarende operation 4-5 uger efter tandudtrækning. Dette gør vi for at holde på knoglen og for at sikre, at implantatet kan sættes fast i den korrekte position og forbliver fæstnet af tilstrækkelig knogle til at modstå kræfterne fra tyggetrykket på lang sigt.
Ligeledes for at sikre at hele implantatet er og forbliver omgivet af knogle således, at der ikke kommer dybe tandkødslommer, og for at implantatets metalfarve ikke risikerer at skinne igennem tandkødet, hvilket kan være kosmetisk skæmmende.
Kæbeknoglen kan svinde som følge af tandsygdomme, parodontose, traumer, langvarig brug af proteser, eller efter tandudtrækning. Kæbeknoglen sikrer, at implantatet sidder fast og bestemmer tandkødsniveauet. Derfor er knogleopbygning tit nødvendig i forbindelse med en implantatbehandling.